Billeder indeni

”Sikke en salmebog: overhovedet ingen billeder!” Denne nedslående bemærkning kom fra en udenlandsk kollega der var med i kirke og sad og bladrede i vores salmebog! Tilsyneladende har han ret, og det er spændende når billedkunstnere her lader sig inspirere af vores salmer. Men faktisk vrimler salmerne med billeder, endda af den ypperste kvalitet. Man skal blot selv danne dem på sin åndelige nethinde, og er man ikke vant til at se efter de poetiske billeder, kan man stryge forbi dem som om man var blind. Adskillige præster har aldrig opdaget den rigdom de således har ved hånden,  i bogstaveligste forstand, for salmebogen er danskernes vigtigste helligskrift, og den man har med når man er på hus- eller sygebesøg. Men at læse poetiske billeder er underligt nok ikke en del af teologers lange uddannelse. Vi er alligevel mange der griber til dem ustandseligt og i alle tænkelige situationer: til lindring, til opbyggelse, til indsigt. Jeg har siddet ved sygesenge og fortalt salme-billeder til trøst og håb – ja endda  kunnet tænde lys for evigheden. 
    I de stykker jeg har skrevet her, forsøger jeg at åbne for den slags læsning af de udvalgte salmer og af en enkelt af sangene. Kriteriet for valg af salmer og sange har været dels at få dem med der ubestridt hører med til dansk jul, og dels dem der burde gøre det. Det har altså ikke slet og ret været en kvalitetsvurdering. Der er spinkle tekster blandt dem der er med og stor kunst blandt de udeladte, men det passer egentlig godt til vores danske jul.
    Samlede fortolkninger har der heller ikke været tale om – kun indledninger og åbninger til det poetiske billedsprog som en vidunderlig erkendelsesvej. Her kan man få et kig ind i verdener der ellers er lukket land for det ”almindelige” forstandssprog. Og man kan se det for sig: Indbildningskraften er en af Guds gode gaver til os. Den er sjov at træne og bruge – og den gir så meget fra sig.
    Jeg skylder tak til min salmekyndige mand, Erik A. Nielsen, som hjælpsomt har kigget mig over skulderen med råd og rettelser.

Margrete Auken